Introduce

 

 

 

Historie
Priser
Antikviteter
Fotos
Links
Forside

Forsamlingshuset



 

udsnit forfra

 

Omkring 1915 holdtes offentlige møder I Østerlarsker sogn enten på Ødegård, en slags fattiggård, eller på Østerlars Kirkeskole, oppe ved kirken. På et tidspunkt begyndte man at snakke om at nedrive Ødegårds mødelokaler og interesserede borgere begyndte at drømme om et forsamlingshus. Man begyndte også at diskutere fremtiden, da der ikke var nogen egentlig by på dette tidspunkt. Efter lange forhandlinger fik man efterhånden tegnet nok andele til at realisere bygningen af huset og det blev opført I 1917. Det lå centralt, lige overfor Nybro, som var købmandsgård og postcentral.

                                    



   Hotellet

 

Det store hus blev drevet som et stort og populært forsamlingshus frem til 1944, hvor det blev solgt til Rigmor og Kristian Larsen, som drev det som afholdshotel. Navnet blev ændret til Østerlars Hotel. I 1958 fik hotellet spiritusbevilling gennem en folkeafstemning og blev herefter drevet som hotel indtil 1974.Herefter havde hotellet en blandet karriere I en årrække, som kro, selskabslokaler, restaurant og hotel. Utallige er de Bornholmske borgere der har været til fest i den store flotte sal.

Men tiderne har ændret sig og det er ikke mere rentabelt med et så lille hotel. Kravene til hygiejne gør det vanskeligt at drive restaurant i de nuværende lokaler.

 

Jeg har derfor valgt at bevare bygningen så godt som muligt og hen ad vejen forbedre den med respekt for dens alder. Om sommeren udlejes de tre pænt store værelser ud.

Det største værelse, er inddraget til privatbrug.


  Forsamlingssted på landet

 

Omkring århundredskiftet skulle alle sogne have et forsamlingshus. Forbindelsen mellem andelsbevægelsen og forsamlingshusene var klar. De nye huse var, trods alle modsætninger, en social, kulturel og økonomisk nyskabelse.

Den dengang store landbefolkning fik et samlingssted, uafhængigt af købstæderne og statsmagten. En blanding af møde-, fest-, foredrags-, og gymnastiksal med generalforsamlinger og fester af alle slags hos husmandsforeninger, mejerier, sygekasser og brugsforeninger. Der blev holdt vælger og borgermøder med mange emner på programmet.

Møderne havde dengang større betydning for borgernes meningsdannelse end vores dages medier, internet, fjernsyn, aviser og radio.